Kundemagasiner

JESPER SCHOU HANSEN

COMMUNICATION MATTERS

KUNDEMAGASINER


Kundemagasiner udgives af mange virksomheder i stort set alle brancher. Fra tøjkæder over flyselskaber til industrivirksomheder. De har endda på tryk formået at overleve i en verden, hvor megen interaktion mellem virksomheder og kunder foregår på nettet via hjemmeside og sociale medier.

Det er vokset i popularitet at give kunderne et magasin i hånden, fordi historierne kan være med til at skabe en profil og øge trafikken på såvel hjemmesider som sociale medier. Men også fordi det trykte produkt opfattes mere værdifuldt af læseren.

I B-to-B verdenen har kundemagasiner den fordel, at de både bliver læst i jobmæssigt sammenhæng og under mere private former - og at de ofte har en lang levetid, da de lever videre hos andre ansatte i kundevirksomheden.

Stærkt supplement til markedsføringen iøvrigt

Kundemagasiner er et supplement til de mere generelle markedsføringstiltag - såsom annoncering, kataloger, Direct Mail osv. Et velredigeret kundemagasin giver læserne en mulighed for at orientere sig bredt i virksomhedens univers uden læseren føler sig overlæsset med salgsbudskaber.

Magasiners succes står og falder med, at de kan gøre sig fri af den rene virksomheds- og produktomtale og bevæge sig et eller to skridt videre – nemlig derhen, hvor læserne føler, at de sidder med et rigtigt magasin i hånden.

Kundemagasinet skal med andre ord tilfredsstille såvel nysgerrighed, behovet for nye viden og anderledes måder at se tingene på - og undgå det direkte salg. .

Bring added value

Det gode kundemagasin evner også at bringe historier, der ikke direkte relaterer sig til virksomheden, men som er med til at styrke den samlede kundeoplevelse, fordi det er en spændende læseoplevelse.

Det kan være gennem historier, hvor læserne først i anden eller tredje ombæring har noget med udgiveren at gøre. Her et eksempel fra flyselskabet DAT, der har mange kunder i olie- og gasindustrien.

Styrk relationen til kunderne

For B-to-B virksomhederne giver det god mening at styrke relationerne til kunderne gennem de gode historier og gode ideer til, hvad man kan gøre på sin egen arbejdsplads. Det er med til at styrke éns brand, når man er klar til at ofre tid og ressourcer på at fortælle om andet og meget mere end de produkter, som kunderne ofte kender.


Eget kundemagasin - eller levering af tekster?

Går du med ønsket at om skabe dit eget kundemagasin - så lad os starte med en uforpligtende drøftelse over en kop kaffe. Det gælder også, hvis du har brug for at få noget mere journalistik ind i dit eksisterende kundemagasin.


Bonus tip 1: Få styr på din målgruppe for magasinet. Jo mere du ved, jo bedre er du i stand til at ramme behovet.

Bonus tip 2: Få dit magasin helt eller delvist annoncefinansieret. Der er mange, der også gerne vil i kontakt med din målgruppe og det nedbringer dine omkostninger.

Bonus tip 3: Lav et layout der passer til virksomheden, men som adskiller sig fra salgsmaterialet.

Twitter

  Jesper Schou Hansen | Erik Eriksens Gade 9 | DK 2300 København S | +45 26 23 73 78 | jesper@jesperschouhansen.dk

Copyright @ All Rights Reserved